Hvordan påvirker BRICS’ udvidelse EU’s handelspolitik?

Hvad sker der, når verdens største nye olieeksportør, verdens største importør af korn - og alt derimellem - sætter sig ved samme bord og beslutter sig for at koordinere deres økonomiske muskler? På BRICS-topmødet i Johannesburg inviterede Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika seks nye økonomiske sværvægtere med ombord. Resultatet er et udvidet samarbejde, der nu repræsenterer over 45 % af verdens befolkning, næsten 30 % af globalt BNP og en endnu større andel af olie- og mineralreserverne.

Pludselig står EU med en handelspolitisk joker i hænderne: En blok, der kan presse dollaren, skubbe til prisdannelsen på energi og råvarer - og stille sine egne regler for alt fra data til klima. Hvis BRICS-landene begynder at tale med én stemme i WTO, IMF eller på de globale energimarkeder, vil det rykke på den geopolitiske tyngde, som EU længe har navigeret efter.

I denne artikel dykker vi ned i hvorfor udvidelsen af BRICS er så banebrydende, hvordan det konkret kan ramme EU’s energiregninger, forsyningskæder og klimapolitik - og ikke mindst hvilke strategiske træk Bruxelles nu må overveje. Læs med, og få overblikket over de nye magtveje, der er ved at blive tegnet op på det globale handelskort.

Hvad betyder BRICS’ udvidelse – og hvorfor er det vigtigt for EU?

Da stats- og regeringscheferne fra Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika mødtes i Johannesburg i august 2023, inviterede de seks nye lande ind i kredsen: Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Iran, Egypten, Etiopien og Argentina. Dermed blev “BRICS” til “BRICS - plus”, og vægtklassen i den globale økonomi ændrede sig markant.

Vægt i tal

• Befolkning: Knap 3,6 mia. mennesker - godt 45 % af verdens samlede befolkning.
• BNP (købekraftsparitet): Cirka 36 % af verdensøkonomien; overgår nu G7.
• Oliereserver: > 40 % af de kendte reserver; inkluderingen af Saudi-Arabien, Iran og UAE gør gruppen til de facto OPEC plus.
• Kritiske mineraler: Dominerende positioner inden for lithium (Argentina), kobolt (DRC via kinesiske selskaber), sjældne jordarter (Kina) og platin (Sydafrika).
• Landbrug: Brasilien, Indien og Argentina er blandt verdens største eksportører af soja, korn og sukker.

Nye dynamikker i global styring

Udvidelsen giver BRICS større legitimitet til at udfordre de eksisterende multilaterale institutioner:

• WTO: Koordinerede positioner kan bremse vestlige initiativer om f.eks. klimaafgifter og statsstøtte-discipliner.
• IMF og Verdensbanken: Krav om hurtigere stemmevægt-reform; ellers udbygges egne alternativer som New Development Bank (NDB) og Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB).
• Finansiel arkitektur: NDB optager nu også lokalvaluta-lån i rand, rial og real; der tales åbent om et fælles vel­råvare-backet betalingsinstrument, der kan komplementere - eller undergrave - dollaren.

Gradvis af-dollarisering

Flere nye BRICS-medlemmer - især de olieeksporterende Golfstater - sælger allerede delvist i yuan, rupee eller dirham. Hvis Saudi-Arabien vælger at prissætte blot 10 % af sin olie i andet end USD, kan det flytte likviditet i de globale energimarkeder og skabe multivalutamarked for råolie. Det vil:

• sætte pres på EU-virksomheder, der traditionelt afdækker i dollar,
• udfordre ECB’s ambition om at udbrede euroen internationalt, men samtidig åbne et vindue for mere euro-fakturering.

Koordineret blok = ændrede rammevilkår for EU

Hvor de fem oprindelige BRICS ofte trak i hver sin retning, øger udvidelsen incitamentet til fælles linje - ikke mindst fordi flere af de nye medlemmer er middle powers med eksport-afhængige økonomier. Resultatet kan blive:

1. Energipris-koordinering: En uformel BRICS-OPEC-akse kan påvirke olie- og gaspriser, netop som EU forsøger at holde inflation og energiomkostninger nede.
2. Parallelle standarder: Kina, Indien og Golfstaterne tester allerede egne 5G-, AI- og ESG-standarder. Et samlet BRICS-aftryk kan øge standardkonkurrencen i alt fra databeskyttelse til grøn brint.
3. Veto-kapacitet i multilaterale fora: 11-landeblokken kan blokere konsensus i WTO-ministermøder, hvilket kan forsinke reformer af tvistbilæggelse og subsidiespørgsmål, som EU presser på for.
4. Sanktionstræthed: Flere BRICS-lande er underlagt - eller frygter - vestlige sanktioner. En koordineret strategi for “sanktions-omgåelse” via alternative betalings­systemer (fx det russiske SPFS eller kinesiske CIPS) kan udhule effekten af EU’s restriktive tiltag.

Relevansen for EU i ét blik

• Brug for større geopolitisk risikovurdering i handels- og investeringsaftaler.
• Nødvendigt at sikre forsyningskæder for kritiske råstoffer uden at blive fanget mellem BRICS- og G7-blokke.
• Mulighed - men også pres - for at gøre euroen til et mere attraktivt afregnings-alternativ til dollaren og yuanen.
• Øget prioritet til Global Gateway og klimadiplomati for at fastholde indflydelse i det Globale Syd.

Kort sagt: Udvidelsen af BRICS flytter magt, markeder og normer mod syd og øst. Jo mere koordineret gruppen bliver, desto mere må EU tilpasse - eller genopfinde - sine handelspolitiske værktøjer, hvis Unionen fortsat vil sætte dagsordenen for global handel, klima og finans.

Direkte effekter på EU’s handelspolitik

Med udvidelsen af BRICS fra fem til foreløbig elleve medlemmer - hvor de nye (bl.a. Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Iran, Egypten, Etiopien og Argentina) tilsammen vejer tungt i olie, gas, landbrug og kritiske metaller - rykker en række direkte effekter tættere på EU’s handelspolitik.

Energihandel og prisdannelse

• Den nye BRICS-blok kontrollerer nu over 40 % af den globale olieproduktion og mere end 35 % af de kendte gasreserver. Hvis kartel-lignende koordinering mellem OPEC+ og BRICS materialiseres, kan prisvolatiliteten øges og benchmarks forskydes væk fra Brent/TTF.
• Flere medlemsstater eksperimenterer allerede med de-dollariserede energikontrakter (CNY, INR, AED) - en bevægelse, der kan presse europæiske importører til dyrere valutahedge eller langsigtede fastpris-aftaler på ugunstige vilkår.
• EU’s grønne omstilling gør unionen mere afhængig af kobolt, lithium og nikkel, som nu i stigende grad koncentreres hos et BRICS+, der kan bruge forsyningssikkerhed som forhandlingschip.

Forsyningskæder og kritiske råstoffer

• Argentina (lithium) og Etiopien (sjældne jordarter) kan - koordineret med Kina og Brasilien - diktere referencepriser eller eksportkvoter.
• Risikoen for ressourcenationalisme stiger: ny-etablerede statslige handelspladser kan kræve lokal forarbejdning, hvilket udfordrer EU-planer om at øge importen af uforarbejdede mineraler.
• EU Critical Raw Materials Act står over for behovet for større co-investment og længere, mere diversificerede kontrakter, hvis adgang til BRICS+-ressourcer strammes.

Standardfragmentering og parallelle regler

BRICS+ drøfter et fælles Sustainability Standards Forum, som kan udvikle egne miljø-, arbejds- og datastandarder. Resultatet kan blive:

• Dobbelt compliance-byrde for europæiske eksportører, som må teste produkter op mod to uforenelige regelregimer.
• Svækket EU-indflydelse i WTO og mindre gennemslagskraft for EU-initiativer som African Digital Economy Package.

Valutaer og betalingsinfrastruktur uden om dollaren

• Planerne om en BRICS-clearingsplatform koblet til Kinas CIPS og Indiens UPI kan omgå SWIFT, hvilket mindsker gennemsigtigheden for europæiske tilsynsmyndigheder.
• Hvis energifakturering skifter til yuan, kan euroens andel af global fakturering falde fra 20 % til måske 15 %, hvilket øger finansieringsomkostninger for EU-virksomheder.

Samspil med sanktioner og eksportkontrol

• Et mere integreret BRICS+ giver sanktionerede stater flere omdirigeringsveje for olie, halvlederudstyr og dual-use-teknologi.
• EU’s nye anti-coercion-instrument kan blive testet hyppigere, når BRICS-lande svarer igen med egne eksportrestriktioner eller diskriminerende standarder.

Implikationer for toldsatser, cbam og grønne krav

• Flere BRICS-lande forbereder en kulstofdifferentieret tarifstruktur som modtræk til EU’s CBAM. Det kan udløse toldtrins-eskalation på stål, gødning og cement.
• Eventuelle tvister ved WTO risikerer at lammes, hvis BRICS-gruppen blokerer udpegning af voldgiftsdommere - og EU derfor må gå selvstændigt frem via bilaterale aftaler eller handelssanktioner.

Forskydninger i markedsadgang og konkurrence

• BRICS+ diskuterer intern affinitets-toldpræference på op til 10 %. Det kan udkonkurrere EU-eksport i hurtigvoksende markeder som Indien, Sydafrika og Brasilien.
• Kinesisk-saudiske investeringsfonde vil kunne subsidiere downstream-industri (fx petrokemi), hvilket presser europæiske industrier, der står over for strammere statsstøtteregler.
• Digitalhandel: Hvis BRICS+ etablerer en fælles data-lokaliseringszone, bliver det dyrere for EU’s cloud-udbydere at levere tjenester og overholde både GDPR og lokale krav.

Samlet presser BRICS’ udvidelse EU til at revurdere såvel forsyningssikkerhed, valuta-strategi som handelspolitiske instrumenter - og til at balancere mellem grønne ambitioner og realpolitisk adgang til markeder og råstoffer.

EU’s mulige svar og strategiske valg

Udvidelsen af BRICS til at omfatte blandt andre Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Iran, Egypten, Etiopien og Argentina tvinger EU til at tænke mere holistisk over sine handels- og investeringsværktøjer. Nedenfor skitseres de vigtigste politiske spor, som allerede er på tegnebrættet i Bruxelles - og hvor tempoet forventes at blive sat op i de kommende år.

1. Styrket åben strategisk autonomi

Kommissionen taler stadig varmt om fri handel, men kobler den nu eksplicit med evnen til ”at vælge og handle selvstændigt”. Det betyder:

• Fælles risikovurderinger af kritiske forsyningskæder (fx solpaneler, batterier, halvledere) med udgangspunkt i de fem risikodimensioner fra oktober 2023.
• Etablering af en ”krise-ramme” for handelsinstrumenter, så EU kan reagere hurtigere på eksportrestriktioner fra en koordineret BRICS-blok.
• Etablering af en Joint Procurement Board for energi og kritiske råstoffer, inspireret af indkøbsalliancen for naturgas.

2. Accelererede handels- og investeringsaftaler

Udvidelsen af BRICS sætter fart på EU’s egen aftale-kalender:

3. Målrettet diversificering og råstofpartnerskaber

For at undgå en ny afhængighed af den udvidede BRICS-kreds lægger Kommissionen vægt på:

1. Kritiske Råstoffer-loven (CRMA), som sætter kvoter for hjemlig forarbejdning og genanvendelse.
2. Bilateral råstof-diplomati - fx aftaler med Chile (litium), Grønland (sjældne jordarter) og Namibia (kobber).
3. Etablering af et EU-Råstofinvesteringsfond (10 mia. euro) til risikoafdækning af upstream-projekter uden for BRICS.

4. Skarpere handelsforsvar og anti-coercion

Parlamentets og Rådets netop vedtagne Anti-Coercion Instrument (ACI) giver EU mulighed for målrettet at hæve toldsatser, suspendere IP-beskyttelse eller begrænse offentlige udbud, hvis en tredjeland bruger handel som presmiddel. Supplerende tiltag:

• Opdatering af Foreign Subsidies-forordningen for at opsnappe statsstøtte fra nye BRICS-lande med store statslige virksomheder.
• Skarpere screening af udenlandske direkte investeringer med fokus på energi-infrastruktur og højteknologi.
• Fælles due diligence-standard for europæiske virksomheder, så de ikke utilsigtet omgår EU-sanktioner via datterselskaber i BRICS-lande.

5. Grønne alliancer og cbam-partnerskaber

BRICS-landenes andel af global CO₂-udledning vil passere 45 % i 2030. For at undgå ”karbon-lækage” udvides EU’s klima-diplomati:

• Etablering af ”CBAM-ready” roadmap for lande, der vil eksportere stål, cement og kunstgødning til EU uden strafafgifter.
• Just Energy Transition Partnerships (JETP) med Sydafrika, Indonesien og snart Vietnam som prototype på bredere grønne alliancer, herunder adgang til EU’s innovationsfond.
• Mulighed for udvidet kvotehandel (ETS-link) med frivillig adgang for partnere, der opfylder MRV-krav.

6. Finansielle incitamenter til euro-fakturering

Hvis BRICS-udvidelsen accelererer af-dollarisering, vil EU fremme euroisation af handel:

1. Euroclears grønnere betalingsinfrastruktur for olie- og gastransaktioner via europæiske handelspladser.
2. Skattekreditter og lavere kapitalkrav for banker, der tilbyder euro-baserede handelsfaciliteter til SMV’er.
3. Styrket rolle for ESM og EIB som garant for euro-denominerede lån til strategiske projekter i tredjelande.

7. Global gateway og aktivt diplomati over for brics-udvidelsen

Endelig skal EU’s Global Gateway på 300 mia. euro fungere som modvægt til Kinas Bælte-og-Vej-initiativ, nu med større fokus på de nye BRICS-medlemmer:

• Lynopgradering af transport-korridoren fra Middelhavet til Det Indiske Ocean (IMEC) som alternativ til Suez-ruten domineret af BRICS-landene.
• Samarbejde med G7 Partnership for Global Infrastructure om fælles standarder for arbejds- og miljøforhold.
• Etablering af et ”Team Europe-hub” i Abu Dhabi til koordination af projekter i Mellemøsten og det østlige Afrika.

Samlet set peger de syv spor på en mere proaktiv og selektiv europæisk handelspolitik: EU vil stadig være åben, men i stigende grad på sine egne betingelser - og med langt større vægt på geopolitisk risikostyring end før BRICS’ udvidelse.